top of page
nrasmindrupkirke_wff.jpg
Isabella og Arild, julekoncert copy.jpg
Allehelgengudsteneste med gravlys på kirkegården

Har du lyst til som frivillig at give en hjælpende hånd ved kirkens arrangementer, så kontakt præsten eller menighedsrådet.

Arrangementer i Nørre Asmindrup Kirke

Børnekor opstart

Præsten og menighedsrådet i Nørre Asmindrup Kirke går med tanken om at starte et børnekor
Børnekoret skal være for børn i skolealderen, der en gang om ugen har lyst til at komme en time ind i kirken og synge sammen. Under ledelse af en korleder, er idéen at børn skal have det sjovt med at synge og lære at synge en masse forskellige sange og salmer, lige fra gamle klassiske salmer til nye og sjove sange.

 

En gang imellem vil kirken invitere børnekoret ind til gudstjenesten, så de i familievenlige rammer kan vise, hvad de kan. Vi håber på, at koret vil kunne starte efter nytår. Har det interesse, så kontakt præsten allerede nu, så vi kan se, om vi kan få stablet et kor på benene!

​

bornekor.png

ALLEHELGENSGUDSTJENESTE

I Nørre Asmindrup Kirke holder vi allehelgensgudstjeneste søndag den 1. november kl. 16.30
Her vil vi mindes vore døde, og alle navnene på dem, sognet har mistet i årets løb vil blive læst op.
Vi vil synge salmer, Brorsons allehelgenssalme “Den store hvide flok vi se” og andre smukke salmer. Efter gudstjenesten er der mulighed for at tage et lys med ud og stille ved gravene.
Alle er velkomne til allehelgensgudstjenesten.

LUCIAGUDSTJENESTE MED LUCIAOPTOG

Årets flotte Luciakor fra Nørre Asmindrup går Luciaoptog og synger sange i kirken søndag den 6. december kl. 15.00 lige efter det årlige julemarked på Friskolen. Alle er velkomne til at
komme og høre børnene og fejre Lucia, og at det er december.

Efter gudstjenesten uddeles fakler, og vi vil sammen gå ned til Byens Bakke, hvor der vil blive serveret risengrød. Luciakoret øver i kirken fem gange op til Luciagudstjenesten.
Første gang er torsdag den 5. november fra kl 15-16, og det er i samme tidsrum de næste fire
torsdage. Der skal øves, synges, prøves kjoler, drikkes saftevand og spises pebernødder - og  hygges!


Har I lyst til at være en del af Luciakoret, så kan I tilmelde jer til Heidi allerede nu på mail:
heidijheaven@gmail.com men senest 2. november

JULEKONCERT i Nørre Asmindrup Kirke
onsdag 9. december kl. 17.00

Det bliver en særlig aften, når fløjtenist Isabella Hübener vender tilbage til Nørre Asmindrup for at spille en stemningsfuld julekoncert med det smukkeste julemusik, fællessang, og ægte julestemning sammen med organist Arild Bjørn

Isabella er opvokset her i Odsherred og uddannet fløjtenist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og The Royal Conservatoire of Scotland. Hun har en aktiv karriere som orkestermusiker og kammermusiker og spiller jævnligt med blandt andre Det Kongelige Kapel og de danske landsdelsorkestre.


I 2023 tilbragte hun et halvt år som solofløjtenist i Auckland Philharmonia Orchestra i New Zealand. Ved siden af koncertvirksomheden arbejder Isabella med formidling af klassisk musik og er en erfaren konferencier og koncertvært. Hun har blandt andet været vært ved Carl Nielsen international Flute Competition og er kendt fra sin mangeårige medvirken i DR2-programmet, Den Klassiske Musikquiz.

Sudiekredsen megynder med at læse Sokrates

Studiekredsen læser dette efterår Sokrates’ forsvarstale af filosoffen Platon. Det er altid muligt at være med, også selvom man ikke har været med fra start. Vi mødes tre gange i løbet af efteråret i Egebjerg
konfirmandstue. Næste møde 27. oktober kl. 18.30–20.00 og sidste møde er 24. november i samme tidsrum. Det er planen, at studie-kredsen vender tilbage i det nye år med et nyt værk at læse. Kontakt præsten, hvis du er interessereti at læse med.

Studiekredsen

bottom of page